Se profil

Udkanten - #1

Udkanten - #1
Af Adam B • Udgave #1 • Læs online

Hvorfor “udkanten”?
Det er egentlig @jeppeengell’s skyld at du læser det her. Det var ham der lokkede mig til at starte et ugebrev (du kan læse hele historien her). Men nogen gange skal man presses lidt for at gøre noget. Det er det kreative dilemma som jeg står i. I en tid, hvor stort set alle muligheder for at udtrykke sig ligger tilgængelige er det nemmeste ofte at lade være. At planlægge. At tænke: “I næste uge optager jeg en podcast / springer ud som vlogger / skriver en artikel / starter et fotoprojekt”. Altid i næste uge. Aldrig nu. Så da Jeppe siger “Vi udkommer på fredag klokken 14” så blev det virkeligt. Og det lykkedes. Så udover at takke dig som har valgt at abonnere må jeg nok også takke Jeppe for lige at skubbe mig ud til kanten og tvinge mig til at springe.
Og hvorfor hedder det så “Udkanten”. Fordi det er mit perspektiv. Der er mange udkanter. Jeg bor i en geografisk udkant på Djursland. Men der er også de psykologiske udkanter. Så langt tilbage jeg kan huske har jeg aldrig været en del af “kernen” hvad den så er. Helt selvvalgt. Jeg er ikke marginaliseret og ingen skal have ondt af mig. Men jeg vælger ofte at stå lidt udenfor og kigge ind. Være ude på kanten. Det er egentlig et meget rart sted at være.
Fordybelse, nærvær og Corona
Adam
Gåturen til kontoret er smukkere end den plejer https://t.co/OOrCkydPZX
Fordybelse
4½ km fra mit hjem ligger mit kontor. Eller mit kontor nummer to. For mit rigtige kontor ligger præcis 4 meter fra mit soveværelse og har været der siden april 2020. Her har jeg alt jeg skal bruge for at gøre det jeg gør. Men der er dage, hvor det er som om væggene er rykket tættere sammen end normalt og det kan være svært at få vejret, finde inspirationen eller opsøge roen.
4½ km tager ca 40 minutter til fods. Og denne tirsdag stod solen op omkring kl. 8. 4½ km ud af lige landevej. Ingen fortove. Ingen cykelstier. Ingen trafik … eller næsten ingen. Bare åbne marker, levende hegn og en helt stille bidende kulde. Lyden af mine støvler mod det frosne grus i vejkanten.
Der er noget mærkeligt ved at gå den tur. De første 500m er jeg altid ved at fortryde. Orker det bare ikke. Oppe ved svinget af vejen som leder ud af byen overvejer jeg altid at gå tilbage og hente bilen. Men så åbner landskabet sig og jeg tænker ikke længere over mine skridt. Kun når en bil pludselig nærmer sig bliver jeg bevidst om at jeg går. Ellers er det en lang ubevidst sansning. En meditativ tilstand.
Fordybelse kommer i mange former …
Nærvær
… og det gør nærvær også. Jeg har aldrig haft mere travlt end jeg har nu. En stor del af mit arbejde handler om at undervise i ledelsesfag på akademiniveau for ledige - som fjernundervisning. Og lige netop “ledige” og “fjernundervisning” er kodeordet her. For med stigende arbejdsløshed og nedlukning af fysiske kurser så er der pludselig større hold end nogensinde.
Men i modsætning til dem jeg har været vant til er det her ikke kursister der har valgt fjernundervisning af lyst - de har valgt det fordi de ikke har andre muligheder. Mange ville have foretrukket at kunne møde fysisk op og møde andre mennesker.
Det har presset min evne til at være nærværende. At bruge tiden på ikke kun at formidle viden, facts og teorier - men fylde det virtuelle rum ud med nærvær. Det tror jeg på er noget vi allesammen kan øve os i.
Det er de små ting. Det er at huske at tænde webkameraet på Zoom-mødet og insistere på at det skal kursisterne også. Det er at kigge ind i kameraet og give en følelse af øjenkontakt (selvom den er falsk). Det er at være fejlbarlig, menneskelig og ikke altid sætte en baggrund op bag mig. At lade katten gå rundt i baggrunden.
Og det er at have god tid. Mest af alt. Lidt som med fordybelsen.
Ugens eskapismetip - The Medium
Man skulle egentlig tro, at jeg efter en dags arbejde ved computeren havde brug for alt andet end at sidde ved computeren. Men når jeg virkelig skal koble helt af så er computerspil nu engang mit drug of choice.
Og i denne uge har den stået på The Medium - historiedrevet polsk uhygge anno 1999. Psykologisk thriller med et godt twist i interfacet. Og gratis når man, som jeg, er Xbox Game Pass-abonnent.
Læs min oplevelse her
The Medium – Adam B
Ugens hængeparti
Så er vi tilbage ved udskydelserne som jeg nævnte i min indledning. Hver uge i “Udkanten” vil jeg udvælge noget som jeg enten har gjort noget ved - eller vil gøre noget ved. Denne uges hængeparti skyldes Julie Horup på Twitter.
Hendes artikel på Soundvenue satte fingeren på et ømt punkt hos mig. At jeg, på trods af at have været aktiv på internettet siden 1994 aldrig for alvor har brugt Reddit.
Det skal der gøres noget ved. Så nu har jeg genaktiveret min konto, og sætter mig for at bruge Reddit fremfor at klikke ind på DR’s hjemmeside 10-12 gange om dagen.
Rapport følger.
Kunne du lide dette nyhedsbrev?
Adam B
Af Adam B

Ugentlige meddelelser fra udkanten af det meste. Teknologi, medier, fotografi, lyd, livet, landet og lange gåture.

Klik her for at afmelde.
Hvis du har fået tilsendt dette nyhedsbrev fra en anden og du vil have dit eget, kan du tilmelde dig her
Drevet af Revue
Adam B, Ørum Djurs